Hytte til fordybelse
Et kompakt åndehul
Hytten er designet med henblik på at være et frirum til fordybelse, hvor naturen inviteres ind i opholdsrummet. Hytten er 33 m2 netto areal, da tanken er, at hytten skal være så kompakt, at der er minimal rengøring og vedligehold for at give mere tid til fordybelse.
Naturen som forlængelse af hytten
Konceptet tager udgangspunkt i at kunne udnytte udendørs arealer så meget som muligt i løbet af dagen. Derfor har hytten 3 overdækkede terrasser, så der er mulighed for at nyde både morgen, middag og aftensolen - selv i regnvejr og man kan i solskinsvejr søge skygge.










